25-09-2017 | Video om tegnsprogstolkning
I en splinterny video giver CFD Tolkebooking svar på en række ofte stillede spørgsmål om tolkens hverdag.
Er der overhovedet brug for en tegnsprogstolk? Er tegnsproget internationalt? Og bliver vittigheder også tolket?
Det er blandt de spørgsmål, som på en sjov og kreativ måde bliver besvaret i en næsten otte minutter lang video skrevet, spillet og produceret af medarbejdere på CFD Tolkebooking.
Videoen har titlen "Døvetolk - mener du tegnsprogstolk?", og den har to formål. Det ene er at tydeliggøre, hvor vigtigt det er for døve at få tolk, og det andet er at forklare, hvad tegnsprogstolkens rolle og opgaver er.
Videoen er med dansk tale og undertekster – og naturligvis en masse tegnsprog - og den havde premiere i forbindelse med Døves Kulturdag den 23. september.