23-08-2019 | Mange emner på konference om døvblindhed
Hvordan markerer man spørgsmål taktilt i italiensk tegnsprog? Hvad kan haptisk kommunikation? Og kan en person, der kun kan sige 10 ord, have hovedrollen i en opera? Det og meget andet gav en konference torsdag svaret på.
Emner var mange og forskellige på konferencen Haptic Communication – Breaking the Barriers for Inclusion and
Participation, som fandt sted den 22. august på Borås Universitet i Sverige. Den var arrangeret som en del af EU-projektet SUITCEYES, som vi har
skrevet om tidligere her på hjemmesiden.
Projektet har fået 18 mio. kroner til at udvikle muligheder for personer med
døvblindhed for at få information om omgivelserne via signaler fra for eksempel
deres tøj – såkaldt smarte tekstiler.
De fem deltagende universiteter er nu snart halvvejs
gennem projektet og havde derfor arrangeret en konference, hvor der både var
forelæsninger om forskellige emner med relation til døvblindhed og
præsentationer af de foreløbige resultater.
Taktilt italiensk tegnsprog
Blandt forelæserne var Carlo Geraci, som forsker i tegnsprog på Institut Jean-Nicod iParis. Han diskuterede blandt andet forskellen på tegnsprog, som
modtages visuelt, og tegnsprog som modtages taktilt.
En af hans pointer var, at
grupper af personer med døvblindhed ofte selv finder strategier til løse
udfordringer i kommunikationen.
Som eksempel brugte han markering af et
spørgsmål taktilt i italiensk tegnsprog. I visuelt tegnsprog kan et spørgsmål markeres med mimik og
hovedbevægelse.
Mange italienske tolke markerer, når de tolker taktilt, at en sætning er et spørgsmål
ved at tegne et spørgsmålstegn i luften. Men, sagde Carlo Geraci, personer med
døvblindhed i Italien anvender ikke selv denne mulighed, når de taler
indbyrdes.
I stedet begynder de den sætning, der skal opfattes som et spørgsmål, med at sige "Jeg
spørger dig", eller også laver de tegnet for "HVAD?" i
slutningen af sætningen´, fortalte han blandt andet i sin forelæsning.
Haptisk kommunikation
Han
blev fulgt at to præsentationer om haptisk (også kaldet socialhaptisk) kommunikation
af hhv. Russ Palmer og Riita Lahtinen fra Finland og Cathrine Timm Sundin fra
Norge.
I haptisk kommunikation giver man med tegn på ryggen og skulderen en
person med døvblindhed hurtig og enkel information om, hvad der sker omkring
dem – for eksempel ved et møde.
Det er en metode, som først så dagens lys i
Norge og Finland i midten af 90'erne, og som siden har bredt sig til det meste
af verden.
Og det er blandt andet ideen bag de haptiske signaler, som har givet
inspiration til tankerne i projekt SUITCEYES om at kunne give personer med døvblindhed let
opfattelig information om omgivelserne via smarte tekstiler.
Se her, hvordan det anvendes i Danmark.
Inklusion i musik
Så fik Sophia Andersson ordet. Hun er direktør for
Sharemusic, som er en svensk organisation, som laver musikforestillinger med
musikere både med og uden funktionsnedsættelser – også personer, som ikke
spiller noget traditionelt instrument.
Så finder eller udvikler man
instrumenter, som personen kan spille på med de forudsætninger, vedkommende
har. Sharemusic ønsker at udfordre den gængse opfattelse af, hvem der kan stå
på en scene.
Som eksempel nævnte hun et samarbejde med Göteborgs Opera. Her lavede man en
operaforestilling, hvor hovedrollen blev spillet af en ung mand i kørestol, som var blevet valgt blandt 155 ansøgere fra fem lande. "Han kunne kun udtale 10 ord, men havde en helt fantastisk stemme," fortalte Sophia Andersson.
Læs mere om Sharemusic her.
Opdatering på projektet
Efter forelæsningerne gav de forskellige parter i
projektet en kort opdatering på, hvor langt de hver især var kommet.
Der er som
nævnt fem deltagende universiteter, og de arbejder på hver deres dele af
projektet. I en af delene udvikler man tøj, som kan indeholde vibratorer i ryggen, og som skal bruges til at overføre information på personen, der bærer det. I en anden af delene arbejder man på at udvikle systemer til videogenkendelse af ting og personer, som kameraet peger på.
Og i en tredje del har man fokuseret på brugergruppen og gennemført 85 interview med personer med døvblindhed om deres dagligdag og deres tanker om, hvad de kunne ønske sig af et sådant projekt.
I den kommende del af projektet skal alle disse forskellige dele integreres, og det bliver helt tydeligt en stor opgave, som det bliver meget spændende at følge frem til projektets afslutning i udgangen af 2020.
Læs mere om projektet her.