Spring til indhold
Foto af deltagere, der sidder og lytter til et oplæg.

06-03-2024  |  Tilmeldingen åben til landskonference om døvblindhed

CFD er medarrangør af den årlige landskonference om døvblindhed, som finder sted til maj i Aalborg. Temaet er denne gang døvblindhed i relation til magt og etik, og nu er tilmeldingen åben.

På konferencen sættes der fokus på de mange forskellige perspektiver på magt og etik, der er i spil, når døvblindheden bliver en del af livet og relationerne.

Konferencen består af mange forskellige aktiviteter. I plenum vil der være oplæg (kombineret med en workshop) om recovery-orienteret rehabilitering af forfatter, fagekspert og praksisdebattør Finn Blickfeldt Juliussen.

Professionsforsker og fagbogsforfatter Bent Madsens oplæg handler om "legitim langsomhed" og to projektledere fra FDDB vil præsentere deres nyeste rapport om rehabilitering.

Desuden vil der været paneldebatter, workshops, speed dating, udstilling, konferencemiddag og i øvrigt networking med kollegaer og venner fra nær og fjern.

Målgruppen er primært professionelle, som arbejder med børn, unge og voksne med døvblindhed. Men personer, der selv lever med døvblindhed, samt deres venner og pårørende er selvfølgelig også velkomne.

Som sidst bliver det igen muligt at tilmelde sig enten en enkelt dag eller begge.

Landskonference om Døvblindhed finder sted den 13. og 14. maj 2024 på Aalborg Kongres & Kultur Center.

Sidste tilmeldingsfrist er den 22. april 2024.

Læs mere og tilmeld dig her (pdf).

Relaterede nyheder

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning