Spring til indhold
På billedet er der to vinterfrimærker. På det ene er en hund ved at bide nissehue af en nisse. På det andet danser et nissepar og en tredje nisse spillerharmonika til.

21-11-2016  |  Døv tegner bag årets vinterfrimærker

Det er den afdøde tegner Peter Møller, som har lagt nisser til årets vinterfrimærker.

Peter Møller (1838-1910), der mistede hørelsen som barn, har siden slutningen af 1800-tallet været en af de mest populære leverandører af nissemotiver til datidens julekort.

Han kom som ung i malerlære, det førte ham fra fødebyen Kolding til Kunstakademiet i København og siden til Den Kongelige Porcelænsfabrik. 

"Nisse-Møller"


Her specialiserede han sig i at dekorere porcelæn med sjove og detaljerede nissemotiver - det gav ham tilnavnet "Nisse-Møller"
 
Hans nissestel blev blandt andet købt af den russiske kejserinde Dagmar og af kongen af Grækenland, skriver Postnord i et bladet "med rundt". 

Møllers nisser på Koldinghus


Museet Koldinghus ejer en større samling af Peter Møllers tegninger. Museumsinspektør, Conni Ramskov, fortæller til Postnord, at interessen for Peter Møller fortsat er stor.
 
"Han tegnede søde nisser, som stod i kontrast til de mere uhyggelige afbildninger af nisser, man traditionelt havde lavet. Samtidig kom nisserne på postkort i farver, som var et nyt medie, mange havde råd til sidste i 1800-tallet. Siden er nisserne blevet genoptrykt i utallige sammenhænge," fortæller hun.  

Frem til den 3. januar kan du se Peter Møllers tegninger i forbindelse med museets juleudstilling.

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning