30-01-2017 | Ny forskning om døvblindhed
I fredags forsvarede Ann-Britt Johansson en svensk phd-afhandling om, hvordan det er at leve med døvblindhed.
Der eksisterer ikke meget forskning om, hvordan det er at leve med døvblindhed. Men på Göteborg Universitet forsvarede Ann-Britt Johansson i fredags sin afhandling med titlen ”Se och hör mig”
Hendes forskning bygger på interview gennem fire år med otte personer, som alle har fået døvblindhed som voksne.
Og det er ikke noget muntert billede, der tegner sig.
Problemer i det sociale liv
Ikke mindst i forbindelse med deltagelse i det sociale liv, fortæller personerne om store problemer. Et par eksempler fra afhandlingen:
En af personerne, en kvinde på 42 år, har opgivet at gå til familiefester nu: ”Det er som at sidde i et snavset syltetøjsglas med låget skruet på – bare silhouetter og en masse mumlen.”
En anden, en mand på 62 år, har svært ved i det hele taget at få kontakt med andre mennesker: ”Jeg føler mig begrænset. Jeg har så meget indeni, som jeg ikke kan anvende.”
Og en tredje, en mand på 70 år, oplever, at bekendte er begyndt at undgå ham, efter at han fik døvblindhed: ”Det føles meget trist, når der går nogen forbi uden at hilse.”
Tvunget til at forlade jobbet
Kun en enkelt af de otte interviewpersoner havde stadig et arbejde (på halv tid).
Alle nævnte, at de ikke havde fået lov til at fortsætte med at arbejde, selvom de gerne ville. De havde haft job på fabrik og på kontor, som de var blevet tvunget til at forlade, og de ser det som et stort problem ikke at være med på denne vigtige livsarena længere.
Og hun fortsætter: ”Der er findes tilgængelige indsatser i samfundet, men de fungerer ikke. Alle klager over den måde, de bliver mødt på. Der er en stor mangel på viden og kompetence om denne gruppe i systemet.
Et andet svensk projekt viste sidste år, at netop det at have tilknytning til arbejdsmarkedet spiller en stor rolle for både det fysiske og psykiske helbred hos personer med døvblindhed.
Download afhandlingen "Se och hör mig" her.