12-12-2016 | Konference om arbejde for personer med døvblindhed
På torsdag er det sidste chance for tilmelding til Eikholtsentrets konference om arbejde for personer med kombineret høre- og synsnedsættelse.
At have et arbejde har betydning for både det fysiske og psykiske helbred hos personer med kombineret syn- og hørenedsættelse. Det var en af konklusionerne af den svenske psykolog Mattias Ehns forskning, som han fremlagde sidste år.
Og netop arbejde for personer med nedsat syn og hørelse er emnet for en endagskonference på Eiktholt kompetansesenter i Drammen lidt udenfor Oslo. Konferencen finder sted den 19. januar og sidste frist for tilmelding er på torsdag den 15. december.
I begyndelse af december afholdt Eikholt en
workshop for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse, som er i arbejde. Under mottoet «Kom – del – lær» delte deltagerne erfaringer og strategier og om hvordan man holder fast i sit arbejde.
I forbindelse med denne workshop fik Eikholt en række forespørgsler fra fagfolk, som var interesserede i emnet. Og da workshoppen var for personer, som selv har kombineret høre- og synsnedsættelse, besluttede man altså at lave en konference om samme emne for fagfolk i starten af det nye år.
På programmet den 19. januar er blandt andre ovennævnte Mattias Ehn og arbejdspsykolog Katharine Cecilia Williams (billedet), som har forsket i psykisk sundhed hos personer med hørenedsættelse.
Læs mere om konferencen her. Men skynd dig, hvis du er interesseret – der er kun tre dage tilbage.