12-09-2023 | NYT WEBINAR FOR FOREBYGGENDE MEDARBEJDERE
31. oktober inviterer CFD igen kommunernes forebyggelseskonsulenter til et gratis webinar om ældre med kombineret syns- og høretab.
For mange ældre med kombineret syns- og høretab er deres pårørende vigtige ressourcepersoner og hjælpere i det daglige. Men hvad sker der, når de pårørende ikke længere er en ressource i samme grad som tidligere, måske pga. egne helbredsproblemer?
Det er et spørgsmål, som døvblindekonsulenterne stiller skarpt på næste gang i deres serie af webinarer, som har til formål at øge fokus på og viden om syn og hørelse for kommunernes forebyggelseskonsulenter.
Det foregår tirsdag den 31. oktober fra kl. 9 til 10.
Læs mere og tilmeld dig her.