28-08-2024 | TILMELDINGEN ER ÅBEN TIL TEGNSPROGSKONFERENCE TIL EFTERÅRET
Den 28. oktober afholder CFD konferencen "Tegnsprog som omsorg" i København.
Vi vil med denne konference gerne give deltagerne indsigt i og forståelse for vigtigheden af, at mennesker, der taler tegnsprog, bliver mødt med deres sprog både som modtagere af specialiserede og højtspecialiserede sociale ydelser (som i CFD) og i alle andre situationer.
På konferencen vil der både være oplæg fra fagfolk og borgere, som modtager ydelser fra CFD, vil fortælle om deres oplevelse med at blive mødt på deres eget sprog.
Kurt Faber-Carlsen, direktør for CFD, siger:
"Det er afgørende for mennesker at føle sig forstået, respekteret og anerkendt, som den man er. En af de mest centrale måder at gøre det på er at møde andre på deres sprog. I CFD gør vi dette med tegnsprog hver eneste dag, når vi er sammen med de mennesker, der modtager vores ydelser.
På konferencen vil vi dele nogle af vores erfaringer og lægge op til spørgsmål og diskussion, blandt andet i form af en afsluttende paneldebat. Vi håber på at se rigtig mange med interesse for emnet den 28. oktober!"
Se programmet og tilmeld dig her
Mød direktør i CFD Kurt Faber-Carlsen, chef for Sociale Tilbud Line Rishøj og tegnsprogskonsulent Kristin Martinsen i denne video: