Spring til indhold
Tre modelhuse, brune med hvidt tag, med hver sit ord skrevet på: AV, netværk energi.

30-11-2022  |  Rehabiliteringskurset Kom Igen! udbydes på ny

CFD Rådgivning udbyder igen rehabiliteringskurset Kom igen!, som løber over tre gange tre dage i 2023 og 2024.

Er du mellem 22 og 65 år? Lever du med kombineret syns- og høretab og befinder du dig et sted i livet, hvor det kræver tilegnelse af nye strategier for at håndtere hverdagen? Så kan det være, at dette kursus er noget for dig.

Kom igen! er et kursus,  som fokuserer på rehabilitering, herunder psykologisk rehabilitering, som både kan hjælpe til at fastholde en meningsfuld og aktiv hverdag og til at forebygge de alvorlige psykologiske konsekvenser, som kombineret nedsat syn og hørelse kan medføre.

Kurset er tilrettelagt som et gruppeforløb med i alt seks deltagere og indeholder tre moduler, og det finder sted på Fuglsangcentret i Fredericia den 20.-22. august 2023, 19.-21. november 2023 samt 10.-12. marts 2024.

Prisen er 34.900 kr. ekskl. udgifter til transport og eventuel tolkning. Du skal søge kommunen om bevilling til kurset. Det kan din døvblindekonsulent hjælpe dig med.

Indiskutabelt udbytte

Faglig koordinator Trine Skov Uldall siger:

"Det har været fantastisk at se, hvordan deltagerne fra tidligere kursusforløb har haft glæde af kurset og ikke mindst af netværket med andre i samme situation. Det personlige udbytte for deltagerne i forhold til mestre dagligdagen, genvinde overskud og kontrol i eget liv er indiskutabelt, så vi er meget glade for at kunne udbyde kurset endnu en gang."

Du kan høre mere om kurset, og hvordan det måske kan blive aktuelt for dig, ved at kontakte kursusleder Trine Skov Uldall på 2939 9405 eller tul@cfd.dk.

Læs mere om kurset her.

Download informationsside om kurset.

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning