19-12-2016 | Et godt digitalt år for CFD
2016 blev året, hvor CFD både gjorde sit indtog på de sociale medier, og hvor vi relancerede vores hjemmeside efter en større revision.
I april åbnede vi vores facebookside, og her i december lancerede vi vores virksomhedsside på LinkedIn.
Vi har to primære formål med at blive sociale: Det ene er, at vi gerne vil have en styrket dialog med brugere, kolleger og andre med interesse for, hvad CFD foretager sig. Den dialog kan vi få via Facebook.
Det andet formål er at sikre, at information om ledige stillinger på CFD kommer ud til så mange relevante personer som muligt. Ledige stillinger på CFD bliver nu slået op på LinkedIn, på Facebook og på vores hjemmeside. I første omgang er det primært det, vi vil bruge vores side på LinkedIn til
Gode kort på hånden
I forbindelse med vores indtræden på Facebook sagde Bruno Madsen, chef for CFD.
”Vores facebookside har åbnet mulighed for en kommunikation og en dialog, som vi egentlig var begyndt at savne. Og det er min klare opfattelse, at der også er mange, som vi har kontakt til på forskellige måder, som har savnet denne enkle og direkte måde at kommunikere med os på. Vi skal jo heller ikke glemme, at man på Facebook kan kontakte os på tegnsprog ved at lægge en video op.”
Og han fortsætter: ”Vores tilstedeværelse på Facebook og på LinkedIn sammen med vores reviderede hjemmeside giver os gode kort på hånden for at kommunikere hurtigt, effektivt og troværdigt i et samfund, hvor der stilles større krav til tydelig information og effektiv dialog end nogensinde før. Det føles rigtig godt.”
Du kan finde CFD på Facebook på www.facebook.com/cfd.dk
Du kan finde CFD på LinkedIn på www.linkedin.com/company/cfd.dk