12-01-2017 | CFD uddyber klage til udbudsnævn
I et interview i dag på netmediet Loud uddyber CFD baggrunden for klagen til Klagenævn for Udbud.
Som nævnt her på hjemmesiden den 3 januar vil CFD gerne have afklaret de regler, der gælder, når et firma overtager et andet firmas plads på listen over leverandører af offentlige tolkninger.
Sagen kort ridset op:
Danmarks indtil da næststørste tolkefirma Tolkecenter Danmark går konkurs i august 2016. Men i stedet for at Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) lader de andre firmaer rykke op på listen af leverandører, kommer et helt nyt tolkefirma ind og overtager Tolkecenter Danmarks plads på listen.
Flere på området har spurgt sig selv om, hvordan det kan lade sig gøre, og nu har netmediet Loud har lavet et interview med Sussi Kongshøj Wilson, chef for Tolkebooking, for at få uddybet, hvad der fik CFD til at handle, og hvad hun håber, der kommer ud sagen.
(Interviewet er desværre ikke længere tilgængeligt)