Spring til indhold
Pige sidder op ad en væg. Man kan se hun har et CI siddende på siden af hovedet. Hun læser.

13-03-2023  |  CFD-event med unge på scenen

​Der er godt gang i tilmeldingerne til CFD-eventet ”Vi taler for døve øren”. Men du kan stadig nå at komme med, hvis også du interesserer dig for unge med høretab og gerne vil høre de unge selv fortælle om deres hverdag.

Eventet afholdes den 26. april kl. 13-16.15 på Bremen Teater i København. Det henvender sig både til fagfolk og til private, der har en interesse for høretab. 

Med titlen på eventet håber vi at vække en undren og prikke til folks forestillinger om, hvad det betyder at være ung og leve med et høretab.

Det fortæller Marie Sjølund, der som konsulent for personer med betydeligt høretab står i spidsen for eventet.

”Det vigtigste er, at de unge selv får taletid – de er nemlig eksperterne. Det er dem, som ved ALT det, som vi fagfolk kun kan gisne om. De bliver ironisk nok sjældent inddraget og spurgt om, hvad DE HAR BRUG FOR, eller hvordan DERES VERDEN OPLEVES. De føler muligvis, at de ”taler for døve øren,” og derfor får de nu chancen for at blive hørt.” 

De unge på scenen

Bremen Teater er kendt for underholdning og stand-up. Og der kommer også til at være vigtige elementer af dramaturgi, når de unge går på scenen og fortæller om deres hverdag.

De har før, at de indtager scenen, været i workshoppen ”Forvandlende fortællinger”, hvor de har arbejdet med deres egne fortællinger. Målet med dagen er helt overordnet, at publikum bliver berørt og får indsigt i de udfordringer og overvejelser man kan have som ung med et høretab. 

Anne-Dorte Krogh, der er områdeleder på CFD Rådgivning, Udvikling og Viden, tilføjer:

”Publikum skal gerne gå hjem med en oplevelse af, at de er blevet klogere og har fået forståelse for nogle af de udfordringer, som de unge kan have. Og dermed måske også få forståelse for hvilken hjælp og støtte de kan have brug for. Den fælles rejse, som eventet repræsenterer, skal gerne gøre, at publikum går derfra med nye vinkler og indsigter i, hvordan det er at være ung og leve med et høretab. Vi håber, at publikum vil tage oplevelsen med sig og bruge den, når det bliver relevant. Således at flere får kendskab til det landsdækkende tilbud CFD Rådgivning tilbyder/udbyder. ”

Læs mere om eventet her. På siden kan du også downloade invitationen og bestille en gratis billet.

Der vil løbende være opdateringer om eventet på CFD’s facebookside.

 

Relaterede artikler

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning