Spring til indhold
en sorthåret ung kvinde i en pink bluse sidder op ad en hvis væg og læser i en bog. Hun har et ci.

01-09-2022  |  Når et høretab bliver et høreproblem

Et høretab kan måles og konstateres. Det kan også opleves og få konsekvenser i både hverdagen og til fest. Det fortæller en række unge om i en ny artikelserie, som CFD Rådgivning, Viden og Udvikling står bag.

”Det der med, at jeg skal sige ”hvad?” fem gange inde på en bar, og stadig tænke ”Hvad fuck blev der sagt?” – det kan jeg ikke lide. Den måde vil jeg ikke skille mig ud på, for jeg synes, det er negativt ladet altså. Og det er pinligt, og det er ubehageligt for alle, hvis jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt.”

Sådan oplever en ung kvinde udfordringerne, når hun i godt selskab tager i byen med sine venner for at feste og have det sjovt.

De unges erfaringer i centrum

CFD Rådgivning, Viden og Udvikling har i 2021 gennemført et litteraturstudie og en interviewundersøgelse med unge, der lever med et betydeligt høretab. Syv unge i alderen 21-28 år med varierende typer høretab har deltaget i dybdegående interviews. Det er der kommer fem artikler ud af.

Udsagnene fra de unge beskriver meget godt de situationer, hvor deres høretab bliver betydeligt og et egentligt problem. Samtidig får vi også fra tid til anden indblik i de situationer, hvor høretabet slet ikke fylder, f.eks. hvis den unge selv kan være med til at definere rammerne for kommunikation og samvær. 

”Det er meget vigtigt for os, at vi lytter til de behov og udfordringer, som gruppen af unge med betydeligt høretab selv fortæller om. Det er en opmærksomhed, som rådgiverne naturligvis hele tiden har i deres arbejde, men vi synes også, at det er vigtigt at supplere med undersøgelser, hvor vi mere systematisk indsamler den viden. Den viden kan vi bruge til at udvikle og tilpasse de rådgivningstilbud, vi har. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har lavet det her arbejde,” siger områdeleder Anne-Dorte Krogh.

Introduktion

Artiklerne vil blive publiceret her på hjemmesiden og en række sociale medier den kommende tid.

Artiklen nedenfor er den første i række og giver en bred introduktion til målgruppen og udfordringerne.

Du kan læse: Ungdomsliv med høretab - en introduktion her. 

De efterfølgende artikler dykker ned i mere afgrænsede udfordringer - disse artikler kan også læses i en pixi-udgave.

Relateret indhold

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning