Nordisk definition på døvblindhed

Den første nordiske definition på døvblindhed kom i 1980. I 2006 blev en ny definition præsenteret, og i 2016 kom en revideret version af den. Og i 2024 blev der indført nogle få ændringer i beskrivelsen af de vigtigste konsekvenser og kommentarerne. Selve definitionen blev ikke ændret. Nu lyder den således:

Døvblindhed er en kombineret nedsættelse af syn og hørelse i en sådan grad, at det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. Døvblindhed er således en selvstændig funktionsnedsættelse. 

Vigtigste konsekvenser

Døvblindhed begrænser i varierende grad aktiviteter og hindrer fuld deltagelse i samfundet. Funktionsnedsættelsen påvirker kommunikation, adgang til information, orientering og evnen til at bevæge sig frit og sikkert rundt.

For at hjælpe med at kompensere for den kombinerede syns- og hørenedsættelse bliver især den taktile sans vigtig.

Der er stor risiko for, at både det fysiske og psykiske helbred samt det sociale liv bliver påvirket.

Kommentar

Om kombineret syns- og hørenedsættelse

Sværhedsgraden af den kombinerede syns- og hørenedsættelse afhænger af:

• Tidspunktet for opståen dvs. om det er medfødt, erhvervet eller aldersrelateret. Især i forhold til kommunikationsudvikling og sprogtilegnelse.
• Graden og arten af syns- og hørenedsættelsen.
• Hvorvidt døvblindheden er kombineret med andre funktionsnedsættelser.
• Om sansetabene er stabile eller progressive.

Om den selvstændige funktionsnedsættelse

Det er vanskeligt for de nedsatte sanser at kompensere for hinanden. Det betyder at:

• Det er tidskrævende og energidrænende at forsøge at bruge den ene nedsatte sans til at kompensere for den anden; derfor bliver sanseopfattelsen ofte fragmenteret.
• En nedsættelse af synet og hørelsen øger behovet for at gøre brug af andre sansestimuli (f.eks. taktile, kinæstetiske, proprioceptive, haptiske samt lugt og smag).
• Det begrænser adgangen til information på afstand
• Personen bliver afhængig af at tilegne sig information fra de nære omgivelser.
• For at danne mening bliver det nødvendigt at trække på erfaringer og drage konklusioner ud fra brudstykker af information.

Om aktiviteter og deltagelse

Døvblindhed begrænser aktiviteter og forhindrer fuld deltagelse i samfundet.

Ifølge konventionen om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) er deltagelse en given rettighed for alle mennesker. Tilføjelse – stod ikke i den forrige version. For at gøre det muligt for den enkelte at udnytte sit potentiale og sine ressourcer, er samfundet derfor nødt til at tilbyde særligt tilrettelagte servicetilbud.

• Den enkelte og dennes omgivelser bør involveres på lige fod, men ansvaret for at skabe adgang til aktiviteter ligger hos samfundet. Et tilgængeligt samfund bør som minimum omfatte:

• Tilgængelige, kompetente kommunikationspartnere.
• Tilgængelig specialiseret døvblindetolkning – herunder tolkning af tale, miljøbeskrivelse og ledsagelse.
• Tilgængelig information for alle.
• Menneskelig støtte til at lette hverdagen.
• Et tilpasset fysisk miljø.
• Tilgængelig teknologi og teknologiske hjælpemidler.

• En person med døvblindhed kan være mere handicappet i én aktivitet og mindre i en anden. Variation i funktionsniveau og deltagelse kan både være betinget af forhold i omgivelserne og individuelle, personlige forhold.

• Specialiseret kompetence relateret til døvblindhed, herunder en tværfaglig tilgang, er afgørende for at kunne yde den rette service. 

Læs faktaark om døvblindhed (pdf)