Spring til indhold

Døves Vaskeri søger en vaskemester (praktisk medhjælper med lille kørekort)

Døves Vaskeri er en arbejdsplads med stort engagement blandt medarbejdere og borgere. Vi servicerer mange kunder hver uge – og vi sætter en ære i at gøre det godt! Vi mangler lige nu en kollega til en 37 timers stilling, der arbejder med udgangspunkt fra Generatorvej 2 S, 2860 Søborg. Med start så hurtigt som muligt.  

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • at varetage vask og tørring af vasketøj. Gerne med erfaring, ellers foretages intern oplæring
  • kørsel af vasketøj
  • kørsel af borgere, til og fra CFD
  • sortering og optælling af indleveret tøj
  • rulning af sengetøj og viskestykker
  • pakning efter rekvisitioner
  • kvalitetskontrol
  • diverse rengørings opgaver
  • deltage i møder, temadage eller kurser.

Derudover kan diverse ad hoc opgaver dukke op, som bestemt ikke gør din arbejdsdag mindre spændende.

Vi forventer, at du:

  • er ansvarsbevidst og serviceminded
  • tager aktivt del i alle ovennævnte opgaver, sammen med de borgere, der er beskæftiget på Døves Vaskeri
  • har god menneskeforståelse og kan lide at samarbejde
  • læser og skriver dansk
  • har en god fysik
  • har lille kørekort.

Døves Vaskeri er et større, moderne industrivaskeri, der har tilbud om beskyttet beskæftigelse inden for service, produktion og kontor til borgere, som er døve, døvblinde eller har et betydeligt høretab.

Vaskeriet tilbyder et realistisk arbejdsmiljø til borgere med særlige behov for støtte i deres beskæftigelse, fordi de har nedsat funktionsevne – psykisk og/eller fysisk. Borgerne bruger tegnsprog, og hvis du ikke allerede kan det, så kommer du til at lære det på vores interne tegnsprogsuddannelse. Det er altid spændende og en del af din arbejdstid.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdet vil falde indenfor kl. 7.00 – 16.40. Arbejdstiden kan veksle fra uge til uge.

Ansættelsesvilkår

Lønnen forhandles i henhold til overenskomst for husassistenter, aftalt imellem Kommunernes Landsforening og FOA – Fag og Arbejde.
 
Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes på mail, så vi har den i hænde senest fredag den 31. januar 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, men senest i uge 7.

Oplysninger
Du er velkommen til at kontakte funktionsleder Lars Lange på tlf. 44 39 11 70 eller på mail

 

CFD

CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for borgere, der er døve, døvblinde eller har et høretab, og som også kan have yderligere funktionsnedsættelser.

På den måde er vi med til at sikre hverdagen og livskvaliteten for de borgere, der benytter sig af CFD’s tilbud.

Noget for dig?

Kig ind jævnligt for at se, om vi har en stilling, som passer netop til dig! 

Alle ledige stillinger bliver også slået op på vores Facebookside.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning