VIKARER SØGES TIL DØVBLINDEHUSET
Måske er det lige dig, som vi mangler, hvis du kan se dig selv som en, der:
- har mod på at yde bistand til beboernes mangeartede behov af praktisk, hygiejnisk og kommunikativ karakter
- er anerkendende i mødet med alle mennesker og kan være nærværende og troværdig i samværet
- kan følge en arbejdsstruktur og bidrage til et godt arbejdsfællesskab
- er robust, mødestabil, fleksibel og servicemindet
- er nysgerrig og åben overfor at tilegne dig ny viden indenfor et spændende pædagogisk område
Vi har brug for vikarer til afløsning på alle tider af døgnet. Vi har en vikarapp, hvor du har mulighed for at byde ind i vores forskellige team. Din fleksibilitet vil afspejle omfanget af det arbejde, som vi kan tilbyde dig.
Døvblindehuset huser voksne mennesker med forskellig grad af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse udover det dobbelte sansetab. Fælles for alle er behovet for understøttende tegnkommunikation. Tegnsprog er ikke en forudsætning, men det forventes at du tilegner dig de nødvendige tegn til at kommunikere med borgerne undervejs. Medarbejderne i huset er både døve og hørende, og hjælper dig godt på vej med kommunikationen.
Ansøgning sendes til virksomhedsleder Mona Pagnozzi
Ring gerne eller send en sms og hør mere om mulighederne på 2323 8616. Vi glæder os til at høre fra dig.