Spring til indhold

CFD søger udviklingsorienterede og relationelt kompetente Social- og sundhedsassistenter

I Boligerne Oktobervej udvider vi normeringen. Vi vil styrke vores sundhedsfaglige profil og er på udkig efter to-tre nye social- og sundhedsassistenter, som i samarbejde med kollegaer, beboere, pårørende og en ledelse bestående af både nye og mere erfarne ledere vil være med til at understøtte og sikre den enkelte beboers sundhed og trivsel hos os. Vi ser sundhed og trivsel som en forudsætning for udvikling, læring og forbundethed.   
  
Vil du stille din sundhedsfaglighed, dine erfaringer og din dømmekraft til rådighed og på spil for at understøtte og byde ind i fællesskabet i Boligerne Oktobervej? Så er du måske en af vores nye sundhedsfaglige kollegaer!   

Boligerne Oktobervej  
Vi er Danmarks største botilbud henvendt til voksne, der er døve, har døvblindhed eller har et betydeligt høretab og med brug for særlig støtte. Beboerne har deres egne lejligheder, som ligger i forbindelse med hjemlige og hyggelige fællesarealer. 
 
Beboerne har forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Deres behov for støtte og pleje er meget individuelle, og derfor favner arbejdsopgaverne bredt. Men overordnet er vores mål at give alle uanset forudsætninger en tryg hverdag med fokus på medbestemmelse og størst mulig selvstændighed.   
 
Boligerne Oktobervej består af fem huse med i alt 52 pladser: Unohuset, Hus 22, Hus 26, Hus 28 og Hus 33. Du kan læse mere om de enkelte huse og deres målgrupper her.

Vi har pt. ledige stillinger i Hus 22, Hus 28 og Hus 33.
 
Vi er en arbejdsplads med mange års erfaring på det specialiserede socialområde og har samtidigt fokus på fornyelse og udvikling for at følge med i samfundsudviklingen.
 
Vi arbejder løbende med at sikre en kommunikativ faglighed, med afsæt i tegnsprog, støtte og omsorg, visuelle trivsels- og læringsmiljøer og individuelt tilpasset kommunikation. I de kommende år skal vi styrke det fællesfaglige grundlag.  
 
I 2025 vil alle medarbejdere således indgå i en tværgående kompetenceudvikling i LA2u med fokus på beboernes trivsel, håb og mestring af eget liv med afsæt i en Recovery-Orienteret Rehabiliterings tankegang. 
 
Vi er en del af CFD, som er en selvejende nonprofit organisation, hvor du får omkring 400 kolleger. CFD er også Danmarks største arbejdsplads for døve.  

Ønsker til dig som vores kommende kollega  
Vi søger dig, som er uddannet social- og sundhedsassistent. Dig, som tror på, at det er ved hjælp af alles faglighed og indsats, at vi lykkes med kerneopgaven. Dig, som har sundhedsfaglig viden om og erfaring fra det specialiserede socialområde. Dig, som vil bringe dine kompetencer i spil i fællesskabet med social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper som socialpædagoger, ergoterapeuter m.m.   

Dig som har erfaring og kompetencer i forhold til arbejdet med de 12 sygeplejefaglige problemområder og ønsker at tage ansvar i arbejdet med disse. Dig, som har lyst til at arbejde på en tosproget arbejdsplads, hvor tegnsprog er et bærende element i kommunikationen med beboere og kollegaer. (Hvis du ikke kan tegnsprog, vil du skulle lære det på CFD´s interne tegnsprogs uddannelse)  
 
Og dig som vil være med til at styrke vores sundhedsfaglige profil og arbejde for, at vi får skabt mere lighed i sundhed for beboerne på Boligerne Oktobervej.

Hvad tilbyder vi? 
Vi har to-tre stillinger på mellem 32 og 37 timer om ugen i vores huse i Boligerne Oktobervej. Vi arbejder i blandet dag- og aftentjeneste med arbejde hver anden weekend, og der er også mulighed for rådighedstjeneste i 2 af husene.   

Boligerne Oktobervej er en arbejdsplads med fokus på trivsel, hvor den enkelte medarbejder bliver inviteret ind i løsninger og prioriteringer i forhold til arbejdsvilkår og praksis, og hvor friheden til at bruge sin dømmekraft er en forventning.   

Hos os får du: 

  • en nærværende og tilgængelig ledelse, der stiller høje krav til dig og dine kollegaer  
  • indflydelse på og ansvar for at styrke vores sundhedsfaglige profil
  • engagerede kolleger, både døve og hørende, der i fællesskab vil det gode arbejdsmiljø med personlig og faglig udvikling og med et skarpt fokus på trivsel og relationer 
  • løbende supervision omkring den faglige opgave samt medarbejderens rolle som kontaktperson for vores beboere, så vi sikrer, at den enkeltes samt fællesskabets trivsel understøttes. 
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst imellem FOA og CFD.    

Hvis du vil vide mere, har spørgsmål til stillingerne eller vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte:
Hus 28: Daglig leder Kristian Prom på tlf. 5171 4316 eller på mail
Hus 33: Daglig leder Caroline Jacobsen på tlf. 2115 0035 eller på mail

OBS!
Send din ansøgning senest torsdag den 13. februar kl. 12 til daglig leder Kristian Prom på mail. Skriv gerne, hvis du har særlige ønsker mht. hvilket hus, du kunne tænke dig at arbejde i, ellers er det en dialog der tages ifbm. og efter samtalerne. 

Fredag den 14. februar indkalder vi til samtaler fra kl. 12:30-15. Første runde jobsamtaler, bliver afholdt mandag den 17/2-20285 i tidsrummet 9-15. Anden runde jobsamtaler afholder vi onsdag den 19/2-2025 i tidsrummet 9-15. 

Du vil blive kontaktet umiddelbart efter samtaler ift. dialog om den videre proces. Hvis du bliver tilbudt jobbet, vil dialog og evt. forhandling finde sted torsdag 20/2-2025.                                                       

 

CFD

CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed.

Det betyder, at alle indtægter går til at drive og udvikle vores tilbud til gavn for borgere, der er døve, døvblinde eller har et høretab, og som også kan have yderligere funktionsnedsættelser.

På den måde er vi med til at sikre hverdagen og livskvaliteten for de borgere, der benytter sig af CFD’s tilbud.

Noget for dig?

Kig ind jævnligt for at se, om vi har en stilling, som passer netop til dig! 

Alle ledige stillinger bliver også slået op på vores Facebookside.

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning