KONTAKTPERSON – FREDERIKSBERG
På vegne af Frederiksberg Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en ældre aktiv mand, som er blind og har et høretab. Kommunikationen med ham foregår ved direkte og tydelig tale.
Der er tale om timelønnet arbejde tre til fire timer om ugen, som udgangspunkt mandag eftermiddag. Der er mulighed for ekstra timer ind i mellem, oftest i dagtimerne.
Manden er meget aktiv og har behov for ledsagelse og synsbeskrivelse i forbindelse med foreningsarbejde og foreningsaktiviteter, træning, indkøb, deltagelse i møder, lægebesøg, udfordringer med computer eller telefon m.v.
Hvis du ikke kender til ledsagelse og synsbeskrivelse i forvejen, skal vi nok lære dig det.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme hos dig selv ved egen computer, og du får løn for den.
For at passe godt til stillingen skal du
-
være mødestabil og positiv
-
være tålmodig og have en god situationsfornemmelse
-
være villig til at lære nyt i tæt samspil med et andet menneske
-
tale klart og tydeligt dansk.
Oplæring sker ved manden selv og ved oplæring i samarbejde med den anden kontaktperson, som er ansat hos ham i en lignende stilling.
Desuden vil du blive instrueret og undervist løbende af døvblindekonsulenterne ved CFD, hvor du vil blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også vil møde andre kontaktpersoner.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her. Og du kan se, hvad andre kontaktpersoner fortæller om deres arbejde i disse korte videoer.
Der er tale om timelønnet deltidsarbejde. Timelønnen er 151,06 kr. og der er mulighed for aften- og weekendtillæg.
De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Frederiksberg Kommune, som er ansættende myndighed.
Har du spørgsmål, kan du kontakte døvblindekonsulent Ulla Christiansen på ulch@cfd.dk eller 2223 9868.
Send din ansøgning og CV snarest muligt til job_ktp@cfd.dk. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen vil blive besat hurtigst muligt.
Hvis du ikke har hørt fra os senest den 1. marts 2025, må du forvente, at jobbet er besat til anden side.
OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.