stu - nyborg
Grundlaget for vores STU-tilbud er helhedstanken. Vi fokuserer på såvel den faglige som den personlige udvikling for at ruste den unge til at tage hånd om sin egen fremtid.
Uddannelse, job, fritid og bolig er i fokus. Det samme er udviklingen af de personlige og sociale kompetencer. Vi støtter den unge i processen med at udvikle sin identitet som et voksent menneske.
Elever på STU i Nyborg kan indskrives til forskellige boformer i form af døgntilbuddet på Skaboeshusevej 105 eller 107 eller § 85 i Havnegade, hvor der er mulighed for botræning.
Eleverne kan også bo hjemme ved familien eller i egen bolig.
De praktiske elementer i STU'en tager udgangspunkt i aktiviteterne på Værkstedet Skaboeshus i Nyborg.
Vi arbejder tæt sammen med Skaboeshus' øvrige dagtilbud, nemlig beskyttet beskæftigelse og aktivitet og samvær, om aktiviteter.
Dagsprisen for 2025 er kr. 1.014,98 inkl. indirekte moms*.
Der opkræves takst for 11 måneder om året.
Indhold
Eleverne kan sammensætte et STU-forløb ud fra alle de linjer, som Skaboeshus' dagtilbud tilbyder:
-
Økologisk landbrug med dyrehold
-
Brændeproduktion
-
Væksthus, park og anlæg
-
Kreativt værksted og gårdbutik
-
Café- og køkkenlære
-
Træværksted
-
IT-værksted med skrotproduktion
-
Motion, sundhed og trivsel.
Se mere om de enkelte linjer her.
Personale og pædagogik
Vi er et pædagogisk team med både døve og hørende. Alle har som udgangspunkt en socialpædagogisk grunduddannelse eller anden relevant håndværksmæssig baggrund og nogle en neuropædagogisk efteruddannelse samt andre specifikke uddannelser.
Vi arbejder med autonomistøttende pædagogiske tilgange som
-
Low arousal-pædagogik
-
LA2
-
KRAP
-
Neuropædagogik.
Se film om STU på Skaboeshus.
Kontakt
Værkstedet Skaboeshus
Skaboeshusevej 107
5800 Nyborg
Tlf.: 2165 5680
E-mail: nyborg@cfd.dk
EAN: 5798008695599
*CFD er en non-profit registreret socialøkonomisk virksomhed. CFD’s priser og takster indeholder momskompensation jævnfør Bekendtgørelse om momsrefusion for kommuner og regioner. Ved kontering jævnfør positivlisten i bekendtgørelsen kan kommunen få refusion for momskompensationsdelen af CFD’s takst.