Forældrevejledningen
CFD's Forældrevejledning er et gratis, landsdækkende tilbud, der er objektivt finansieret. Både forældre og kommuner kan derfor henvende sig til Forældrevejledningen for information og vejledning om døve forældre og deres familier uden ekstra omkostninger.
Se mailadressen i boksen til højre.
Målgruppe
Forældrevejledningen henvender sig til familier, hvor en eller begge forældre er tegnsprogsbrugere eller har et betydeligt høretab. Vi tilbyder vejledning og rådgivning om børns trivsel og udvikling, med særlig fokus på CODA-børn (børn af døve forældre).
Forældrevejledningens opgaver

Specialviden om tegnsprog, kulturforståelse og høretab
Alle konsulenterne har specialviden om døvhed og høretab samt de særlige vilkår, der gælder for børn og voksne med disse udfordringer.
De behersker dansk tegnsprog og andre støttende kommunikationsformer, og kommunikationen tilrettelægges ud fra den enkelte persons tegnsprogsniveau. Det betyder, at der er direkte kommunikation mellem konsulenten og borgeren.
Forældrevejlederne har eller får desuden supplerende terapeutiske familierelaterede efteruddannelser.
CFD Rådgivnings forældrevejledere dækker hele landet fra CFD's kontorer i Odense og København.