Spring til indhold
På billedet ser man fire mennesker. Tre af dem - i baggrunden - er utydelige. En mand i venstre side af billedet er i centrum. Han kommunikerer på tegnsprog.

Pædagogisk støtte 

CFD's støttecenter og bofællesskab i Nyborg samt CFD Glostrup er tilbud i et tegnsprogsmiljø til personer, der er døve, døvblinde eller som har et betydeligt høretab og derudover brug for pædagogisk støtte i eget hjem eller andre typer støtte.

Målgruppen omfatter blandt andet døve med autisme og ADHD, døve med psykiatriske udfordringer og døve med nedsat funktionsevne, som bor i egen bolig udenfor CFD.

Kommunikationen tager højde for den enkeltes behov og forudsætninger. Målet er, at den enkelte får så selvstændig en tilværelse som muligt.

Tilbuddene ydes efter blandt andet lov om social service §85.

Både i eget hjem og på støttecentret

Kontakten til borgerne foregår både i borgerens eget hjem og i CFD's lokaler, og tilbuddet omfatter blandt andet følgende:

  • Netværksfunktion i forhold til dansk tegnsprog og døves kultur
  • Råd og vejledning efter behov
  • Støtte til udvikling af sociale og praktiske færdigheder og kompetencer
  • Støtte og vejledning vedr. privatøkonomi
  • Omsorg og pleje
  • Fritids- og rejseaktiviteter, tilpasset den enkelte
  • Praktisk og pædagogisk støtte i brugerens eget hjem
  • Tolke- og ledsageropgaver.

Ledelse

Portræt af Line Rishøj
Chef
Line Rishøj 
Mobil: 2020 8733
E-mail: lri@cfd.dk

CFD

Oktobervej 22A
2860 Søborg
Tlf. 4439 1100
SMS 4085 1315
cfd@cfd.dk
CVR 55280312

Hvem er CFD?

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

Whistleblowerordning