Verdensmål # 3: Sundhed og Trivsel

Mål:

Målet er større indsigt i betydningen af at have et sundt liv med trivsel for de borgergrupper, CFD leverer ydelser til.

Delmål:

• Delmålet er at fremme mental sundhed og trivsel samt at have fokus på, at dette også gør sig gældende for CFD's medarbejdere.


• Delmålet er at skabe forståelse for sammenhængen mellem livsstil, helbred og sundhed.


• Delmålet er at mindske social mistrivsel og nedbringe ensomhed.


• Delmålet er fortsat at have sunde og sikre arbejdspladser. Dette mål kan med god værdi ses i sammenhæng med Verdensmål # 8.


• Delmålet er at arbejde med trivsel på arbejdspladsen med plads til mangfoldighed.

INDSATSOMRÅDER I FORHOLD TIL VERDENSMÅL # 3

Kerneydelsen og målgrupper. Udvikling af funktioner, ydelser og opgaver

Emneområder og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Samarbejde og rådgivning om betydningen af søvn, god kost, motion, bevægelse, god hygiejne, misbrug af alkohol og andre stimulerende stoffer.

Der kan iværksættes læringsforløb og videreudvikling af borgeruddannelse, aktiviteter med motion og bevægelse, planlægning af sunde kostplaner sammen med borgerne, fx den nye kostpyramide for en sund livsstil som reference, vand fremfor sodavand og juice.

Planlægge interne sundhedsevents. Deltage i eksterne "sundhedsevents".

Brug naturen, lokalmiljøet og byen som motionsbane – det er gratis.

Arbejde med begrebet "sund aldring", fysisk træning samt /mental robusthed. Herunder hverdagsmotion og glæden ved det.

Fokus på vejledningsforløb om betydningen af kærlighed, venskaber og seksualitet for et sundt liv i balance.

Fokus på forebyggelse af ensomhed og trivsel samt på kommunikation og kontakter, herunder konkret aktivitet via besøgsvenner, fx fra DDL, Røde Kors, "Bryd isolationen".

Pårørende og netværk er en ressource, der styrker mental sundhed, derfor videreudvikles et nærværende samarbejde med pårørende samt med borgernes øvrige netværk.

Etablere tilbud, der griber borgere ramt af misbrug (alkohol, stoffer, medicin o.a.).

Medarbejdere

Forflytningspolitik, gode og rette hjælpemidler, indretning af arbejdspladser og forebyggelse af nedslidning. Et sundt fysisk arbejdsmiljø.

Have fokus på social kapital og trivsel på arbejdspladsen.

Arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø og voldsforebyggelse i sammenhæng med Arbejdstilsynets indsatsområder.

Gennemføre sundhedstjek.

Opfordre til brug af cykel til og fra arbejde, pop-up motion i arbejdstiden, fx gå efter print, gåtur udenfor, brug udendørsmotionsanlæg, motion på kontorpladsen. Brug sundhedsapp på job – "Arbejdspladsen i bevægelse". Motionscykler.

Mulighed for at gennemføre et eller flere af tiltagene, der medtages i arbejdstidsplanlægning og budgetlægning.

Organisationsudvikling og medarbejderressourcer

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Tværgående organisatoriske tilbud til borgerne med fokus på sundhed og trivsel.

Borgerbesøg mellem områder/enheder på CFD for at opbygge sociale relationer og nedbryde ensomhed.

Indtænke ressourcestærke borgere som mentorer i læringsforløb om sundhed.

Planlægge og gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse på Rådgivning og Sociale Tilbud med henblik på vurdering af brugernes tilfredshed og deraf brugernes mentale og følelsesmæssige oplevelser med CFD's ydelser.

Fokus på udredningsopgaver (fx specialrådgivning eller psykologudredninger) bestilt af VISO eller kommuner med henblik på at afklare ydelser og rehabiliteringsforløb til borgere, der mistrives. Formålet er støtte og ydelser, der bringer borgerne tættere på et liv i psykisk og mental balance.

Medarbejdere

Kompetenceudvikling med henblik på sundhed og trivsel samt betydning af trivsel for et godt liv i balance.

Dele og bruge viden og erfaringer i arbejdet med borgernes sundhed og trivsel på tværs af Rådgivning/Sociale Tilbud.

Fokus på tilgængelighed for alle: kommunikativt, digitalt og i den fysiske indretning på CFD's arbejdspladser. CFD er og skal være en rummelig arbejdsplads.

Praksisviden om sundhed og trivsel som inspiration på tværs af CFD.

Vidensdeling om fx sund madlavning, mindre madspild, mere grønt, økologi og mindre sukkersnack.

Have en aktiv rekrutteringsstrategi, der sikrer faglige kompetencer, således at opgaverne fx på udredningsområdet og sundhedsområdet kan løftes.

Kompetenceudvikling i henhold til tiltagene i indsatsområderne under dette Verdensmål.

Velfærdsteknologi

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Brug af hverdagsteknologi til sund kost, sund livsstil og til træning, fx introducere motionsapp og kost- og kalorieapps fx Hjerteforeningens Min gå app.

Brug af myndighedsplatform, fx Borger.dk, Min sundhedsjournal.

Bryde social isolation og få kontakt til netværk/venner og pårørende via hverdagsteknologi, hvor visuel kommunikation og tegnsprog kan bruges direkte.

Oparbejde sikkerhed ved brug af sociale medier.

Mental sundhed/sikkerhed ved sikker brug af digitale platforme og nedbryde netbashing og opbygge social robusthed.

Støtte til og vejledning i ansøgninger om erhvervelse og brug af velfærdsteknologi til boligen med minimal klimabelastning.

Arbejde med borgerviden og indsigt i anvendelsen af CI og høreapparater. "Hverdagshjælp" ved tekniske udfordringer med CI og høreapparater, fordi dette kan forebygge mental og psykisk sårbarhed for borgerne.

Medarbejdere

Fokus på hjælpemidler til fysiske forflytninger, digitale dokumentationssystemer.

Digitale varslingssystemer, der skaber tryghed ved arbejdet med udadreagerende borgere, og som styrker det psykiske arbejdsmiljø.

Opøve indsigt i, hvordan CI virker kommunikationsmæssigt og teknisk samt hvilke faglige kompetence, det kræver.

Udvikling i brug af hjælpemidler til pleje/omsorg. Fokus på brug af velfærdsteknologi, der samtidig har minimal klimabelastning ved brug

Bruge coronakrisens digitale erfaringer med videokommunikation som metode til at bryde ensomhed for borgerne.

Hverdagsteknologi på jobbet, der støtter op om sund kost, sund livsstil, motion på arbejde.

Økonomisk robusthed

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Kostplanlægning giver en bedre økonomi og kan betyde nedgang i klimaaftryk, sidstnævnte jf. Verdensmål # 12 Ansvarligt forbrug og produktion.

Indsigt i hvad god økonomiplanlægning har af betydning for at kunne træffe gode sundhedsvalg.

Arbejde med indsigt i, at sunde valg, motionsaktiviteter og wellnessønsker koster penge, men at det samtidig betyder et sundt liv i balance.

Arbejde med bevidstgørelse af, at mindre forbrug, gode valg med lidt klimaaftryk også på den lidt længere bane kan styrke privatøkonomien og det personlige rådighedsbeløb.

Medarbejdere

Fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø fagligt, socialt og sundhedsmæssigt ud fra hensynet om, at medarbejdere i fysisk og psykisk balance er en ressource med et stabilt fremmøde. Der bruges færre midler på fx vikarer.

Arbejdsmæssigt fokus på sunde indkøb, mindre forbrug og klimavenlige indkøb.

Personalegoder og fortsat fremme af sundhedsinitiativer for medarbejderne på CFD.

Miljø og bæredygtighed

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Borgerettede tiltag, der skaber forudsætning for forståelse for sammenhæng mellem miljø og sundhed. Herunder sammenhængen mellem sundhed, velvære og forbrug af færdigproducerede måltider – "junkfood". Herunder hvad gør fastfoodproduktionen ved klimaaftrykket?

Vejledning i brug af basisfødevarer, brug af årstidens frugter og grøntsager, nedbringe forbrug af kød, fokus på bæredygtigt kød, fisk og fjerkræ samt lokalt producerede varer og økologi.

Mestre tilberedning af egen mad fra bunden. Invitere gæster, familie til eget kaffebord og middag, hvilket også kan mindske ensomhed.

Glæden ved selv at kunne fremstille god billig, sund og ernærende kost, hvilket også har betydning for mestring i eget liv.

Transport kan være på cykel, elcykel eller gåben og kan forenes med ture ud i "det fri" med reference til sundhed og sund livsstil.

Medarbejdere

Kernefagligheden medtænkes som udgangspunkt for sundhed, trivsel samt miljø- og bæredygtige indsatser, herunder indkøb.

Hverdagslivet, borgernes behov, samfundstrends som reference for kernefaglige ydelser.

Ved vejledning og rådgivning om kost og sundhed overvejes bærdygtighed som klimaftryk samtidig med pris.

Brug af elcykler, cykler, offentlig transport til og fra arbejde og mellem opgaver i nærmiljøet mindsker klimaaftrykket og har betydning for et sundere liv.

Samarbejde og partnerskaber

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Fokus på samarbejde med interesseorganisationer og interessefælleskaber med henblik på aktiviteter og fælleskab

Anspore borgerne til at benytte døves idrætsforbund og "breddeidrætten", også lokalt.

Videreudvikle og fastholde pårørende- og netværkskontakter for at nedbryde ensomhed og styrke familierelationer og venskaber.

Fastholde og videreudvikle de allerede eksisterende interne fællesskaber på CFD. Invitere hinanden på aktiviteter – gerne på tværs af CFD's områder.

Medarbejdere

Vidensdele og udvikle virkningsfulde sundheds- og trivselsinitiativer med interne og eksterne fagpersoner. Se også indsatsområdet "Organisationsudvikling og medarbejderressourcer".

Indgå i samarbejde og partnerskaber vedr. tilbud til borgere med misbrug – så også denne målgruppe af borgere med tilknytning til CFD tilbydes relevant faglig bistand på tegnsprog eller anden individuel tilrettet kommunikation.

Inspiration og samarbejde fra idrætsklubber, kostvejledere, diætister, frivillige, forskningsprojekter, Ældre Sagen m.m.

Certificering af idrætstilbud for mennesker med handicap.

Ekstern (intern) kommunikation

Emner og forslag til konkrete tiltag

Borgere

Borgerne skal være medfortællere af de positive historier om sundhedstiltag.

Netværksgrupper blandt borgerne som fortællinger, der virker, fx aktiviteter som projekt "Sund og stærk" og borgeruddannelsen "Kend din krop".

Intern formidling og ekstern formidling sammen med borgerne, gerne på video, der understøtter konkret, visuel kommunikation og tegnsprog.

PSO-borger.dk (forum for borgere, pårørende og medarbejdere på CFD) bruges i større grad som fortællingens kraftcenter til gavn for formidling til pårørende, borgerne selv og netværkspersoner.

Netværk og ressourcer fx Rådgivnings Facebooksider i direkte formidling til de borgergrupper, som CFD servicerer.

Øget opmærksomhed på historier og gode eksempler fra arbejdet med tiltagene under alle indsatsområder. Intern og ekstern formidling.

Medarbejdere

Betydningen af fortællingernes kraft om sundhedstiltag, arbejdet med borgere med psykisk sårbarhed, arbejdet med at nedbringe ensomhed og arbejdet med at opbygge netværk og fællesskaber blandt andet med henblik for CFD's omdømme ift. fastholdelse og rekruttering.

Opmærksom på den gode sundheds- og trivselshistorie til ekstern formidling. Brug kompetencerne på CFD til at få historien afsted, fx målbare sundhedseffekter indgår i CFD's faglige omdømme.

Den visuelle kommunikation (det lille filmklip) og andet materiale, der dokumenterer fagligheden.

Intern vidensdeling af forløb med praksislæring og undervisningsforløb. 

Udarbejdelse af undervisningsmateriale fx i kost, motion og sund livsstil, skadepåvirkninger af stort forbrug af stimulanser, mistrivsel ved ensomhed og psykisk sårbarhed. Udvikling af forløb sammen med eksterne samarbejdspartnere.

Ved faglige oplæg og sundhedsindsatser inviteres borgerne med til de gode fortællinger. Borgerne inviteres også som erfaringspersoner.

Fokus på tilgængeligheden i al kommunikation.