CFD Tolke Om Tolkning
Retur
Det sociale tolkeprojekt
Gode råd om tolkning
Akut tolkebehov
Brochurer
Hvornår bruges to tolke
Klageprocedure
Om tavshedspligt
Etiske retningslinier

Klageprocedure

Tolkeadministrationen på Center for Døve er en stor virksomhed, hvor der løses mange tolkeopgaver dagligt.

Hvis der har været problemer ved en tolkeopgave, er det er vigtigt for Tolkeadministrationen at vide, hvorfor tolkebrugeren eventuelt ikke har været tilfreds. Ved at være i dialog med vores kunder, har vi en mulighed for at rette op på fejl og mangler. Samtidig har Tolkeadministrationen mulighed for at forklare og begrunde eventuelle årsager til administrative beslutninger eller tolkeforløb, som tolkebrugeren ikke har været tilfreds med.

Center for Døve har derfor udarbejdet en klageprocedure vedrørende klager til Tolkeadministrationen, som er følgende:

1. Klagen rettes til Tolkeadministrationen, enten ved personlig henvendelse eller skriftligt.

2. Drejer klagen sig om en udført tolkeopgave, skal den indeholde tolkens navn og tidspunkt, samt en beskrivelse af problemet.

3. I sagsgangen vil implicerede medarbejdere blive anmodet om at kommentere klagen og dens indhold.

4. Tolkeadministrationen tager kontakt til brugeren med svar og eventuelt løsningsforslag.

5. Såfremt klagebehandlingen tager over en uge, vil klageren modtage en kvitteringsskrivelse på modtagelse af klagen.

6. Alle klager besvares inden 10 arbejdsdage.

Center for Døve
Generatorvej 2 A
2730 Herlev
Tlf. 4439 1100
Fax 4439 1124
E-mail: cfd@cfd.dk