CFD Tilbud Konsulentservice Hjemmevejledning
Retur
Målgruppen - voksne døve
Hjemmevejlederne tilbyder
Arbejdspladsen
Informationsmateriale
Priser

Hjemmevejledning

Center for Døves kontorer i Århus, Fredericia og Odense har tilbudt hjemmevejledning til døve med særlige behov siden 1992. Tilbuddet blev oprettet, fordi de færreste kommuner i landet har personale, som behersker tegnsprog. Hjemmevejledningen varetages af de fem pædagogisk uddannede familiekonsulenter, som er ansat ved kontorerne.

Hjemmevejlederne har et indgående kendskab til døve og døves kultur og de tilbud som findes til døve. Endvidere har de indgående kendskab til de vanskeligheder, som døvheden medfører og kender til kompenserende muligheder. Hjemmevejlederne behersker tegnsprog på højt niveau og kan kommunikere med døve uden brug af tegnsprogstolk.

Hjemmevejlederordningen er etableret som indtægtsdækket virksomhed, finansieret af de døves betalingskommuner. Lovgrundlaget er Servicelovens § 85.

Der oprettes individuelt aftalte kontrakter mellem handlekommunen og Center for Døve inden støtten kan iværksættes. Se i øvrigt under priser.

Center for Døve
Generatorvej 2 A
2730 Herlev
Tlf. 4439 1100
Fax 4439 1124
E-mail: cfd@cfd.dk